Sjove episoder

EN HISTORIE FRA DET VIRKELIGE LIV PÅ STEJLBJERG

Dengang da der var fælles bad i kælderen

 

 

BROKMANN OG VIRVARSEN

 

 En historie om 2 familier på Stejlbjerg

 

 Af Kurt Jepsen.

 

 En lille beretning om hvordan to familier kan gøre livet surt for sig selv og deres omgivelser. Endvidere en illustration af hvor vigtig det er at have et godt forhold til de omkringboende naboer.

 

 Fam. Brokmann har boet i ejendommen mange år og har vel efterhånden den opfattelse at de sætter husordenen. Der sker så det at overboen flytter, og fam. Virvarsen flytter ind i stedet.

 

 De to familier bliver hurtig uenige. Virvarsen ønsker selv at overtage sit havestykke som fam. Brokmann hidtil har haft råderet over, efter aftale med den tidligere lejer. Til irritation ser fam. Brokmann at haven ikke bliver passet.

 

 Så starter klagerne over haven, samt over en opsat knagerække på 1sal repos, så var der vist også noget om en glemt flaske shampo i baderummet.

 

 Til disse klager siger Virvarsen sandsynligvis at det kommer ikke underboen ved at han har opsat en knagerække, og så er han sur.

 

 Det er mig bekendt at der også været en boligretssag, på grund af de to lejeres uoverensstemmelser.

 

 Nu er Virvarsen sur på Brokmann og Brokmann sur på Virvarsen, derfor taler man ikke sammen. Sådan går der lang tid, indtil Brokmann i august måned 1998 igen klager over Virvarsen , nu er det vaskerummet som ikke er rengjort, ligeledes mangler oprydning og rengøring. Endvidere er vaskemaskinen ikke monteret korrekt.

 

 Den 18 september 1998 foranlediget af flere henvendelser fra fam. Brokmann vedrørende brug og renholdelse af vaskerummet, anser ejendomsinspektøren det for værende nødvendig at udstikke regler for benyttelse af vaskerummet.

 

 Den 8 december 1998: Hele det store kavaleri, bestående af, fam. Brokmann ; og fam. Virvarsen ; Gert V. Jørgensen fra LLO. Ejendomsinspektøren, samt to personer fra beboerrepræsentationen, i alt 7 personer træder op på scenen   ( vaskerummet i ejendommen på Stejlbjerg ).

 

 Men ak ingen vil give sig det mindste, man skulle jo nødig være den som gav sig så derfor ender mødet med at alle går derfra med en følelse af at man bare bliver trukket en tur rundt i manegen til ingen nytte.

 

 Min opfattelse af de to parter er at Virvarsen er en stædig person som ikke vil lade sig koste rundt, det betyder heller ikke så meget for ham med orden. Derimod er han god til al love en mængde gode ting, men det kniber gevaldig når løfterne skal holdes.

 

 Brokmann er ikke mindre stædige og da de har boet mange år på adressen er det svært at forstå at andre personer ikke har samme opfattelse af tingene. (rengøring, have,orden, mv.)

 

 Det er sørgeligt at det kan komme så vidt med voksne mennesker at der overhovedet ikke er nogen reel vilje til en løsning. Det må være ubehagelig at man ikke kan hilse på sin nabo når man mødes.

 

 Kunne man gøre som når der skal vælges pave at lukke parterne inde indtil de var blevet enige, så kunne sagen sikkert løses.